Hvem er jeg?

Book en tid

Hvem er jeg?

Baggrunden for min passion i forhold til at hjælpe andre, er mine egne erfaringer.For år tilbage var jeg i den situation, at min krop lukkede ned. Jeg var blevet skadet, kunne ikke gøre det jeg plejede og blev påvirket både fysisk og psykisk.

Lægerne kunne ikke gøre noget så jeg gik i gang med at undersøge, hvad jeg selv kunne gøre og det blev starten på flere uddannelser: anatomi/fysiologi - lægeeksamineret sportsmassør – muskelterapeut, træningsterapeut og stresskonsulent. Jeg var nysgerrig og afprøvede, forfinede de lærte tekniker og i dag kan min krop det jeg vil have den til.

Nysgerrighed, vedholdenhed og troen på at kroppen kan repareres, er grundlaget for mine behandlinger – massage – kostvejledning og LFT træning.

Det vigtigste for en afbalanceret og velfungerende krop er fundamentet og mine behandlinger giver kroppen byggemateriale, så den kan repareres og genopbygges i det rigtige tempo.

Alle mennesker har blokeringer i kroppen, der dræner os for energi. Når kroppen via massage ”nulstilles” fordi blokeringer i meridianbanerne fjernes, så frigives energien igen - vi går fra alkaline til duracell.

Den nye kropsenergi skaber flow, vitalitet, bedre søvn og større livskvalitet – vores fundament for at være tilfredse og få det bedste ud af livet.

Når kroppen har den rette energi, er det muligt for den at foretage ønskede ændringer i forhold til både kost, vægttab og træning.

Min mangeårige erfaring har vist mig, at rækkefølgen i behandling er vigtig. Først massage og derefter LFT træning for at udvikle og vedligeholde din krops nye fundament.

Mit samlede behandlingstilbud, gør dig i stand til efter nogle få men effektive massagebehandlinger, at deltage i LFT træning, så du kan vedligeholde og skabe flow og energi i din krop.

Jeg brænder for mit fag - får energi og glædes hver gang jeg kan hjælpe et andet menneske med at fungere optimalt i sit liv – når stress forvandles til vitalitet – når smerter forsvinder, når vægten minimeres- når LFT
træning startes.

Det vigtigste i dit liv er DIG – husk at være god ved dig selv